Vilkår og betingelser

Kommunikation

ved at indgå i en aftale med Grøn Havemester og havemanden acceptere du, at vi og havemanden kan kommunikere direkte med dig angående bestilling og levering af tjenesten, dette kan ske via telefon, e-mail eller sociale medier. 

Fakturering

Efter havemanden har udført tjenesten, registrerer han sit tidsforbrug hos os. Derefter udstedes der en faktura for tjenesten til dig på vegne af havemanden. Fakturaen sendes via e-mail.

I prisen for haveservice er der inkluderet et servicegebyr på 29kr til Grøn Havemester for at tilbyde platformen.

Priserne fastsat på platformen kan ikke ændres af dig eller havemanden.
Ethvert forsøg på at omgå platformens priser eller lave aftaler udenom vores platform vil medføre øjeblikkelig bortvisning og suspension af brugeradgangen til platformen.
Vi tager dette alvorligt for at sikre integriteten af vores service og retfærdig behandling af alle brugere.

Betalingsfrist

Ved at anmode om og bekræfte udførelsen af en opgave hos os, accepterer du vores betalingsbetingelser.

Betalingsfristen er 3 hverdage fra fakturadatoen, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Hvis betaling ikke er modtaget inden fristens udløb, fremsendes en betalingspåmindelse.

Såfremt beløbet fortsat ikke er betalt senest 7 hverdage efter denne påmindelse, forbeholder vi os retten til at fremsende et inkassovarsel.

Hvis dette ikke resulterer i betaling inden for den angivne frist, overdrages sagen til et inkassofirma for videre inddrivelse.

Der kan opkræves rykker og inkassogebyrer i henhold til gældende lovgivning.

Fortrydelsesret

Som kunde har du 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor aftalen om havearbejdet er indgået. Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du blot give os besked skriftligt eller telefonisk inden fortrydelsesfristen udløber. Herefter slettes opgaven, og du er ikke forpligtet til at benytte vores service.

Databeskyttelse og Dataansvar

Grøn Havemester er dataansvarlig for behandling af personoplysninger vedrørende både vores kunder og de havemænd, vi samarbejder med. Dette omfatter alle relevante persondata, herunder kontaktoplysninger, betalingsoplysninger, samt eventuelle baggrundsoplysninger nødvendige for at vurdere og udføre arbejdsopgaver på betryggende vis.

Vi behandler alle personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder persondataforordningen (GDPR). Oplysningerne anvendes udelukkende til formål, der er nødvendige for opfyldelse af vores aftaler, herunder kommunikation, betaling, opgavestyring og kvalitetssikring.

Personoplysninger opbevares sikkert og fortroligt og videregives ikke til tredjepart uden samtykke, medmindre det er nødvendigt af juridiske grunde eller for at opfylde en aftale med kunden eller havemanden.

Du har til enhver tid ret til indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, samt ret til at få rettet, begrænset eller slettet disse oplysninger, i det omfang lovgivningen tillader det.

Afbestilling

Du har muligheden for at annullere eller ændre din aftale med havemanden til enhver tid. Af hensyn til din havemands planlægning og effektivitet opfordrer vi dog til, at ændring eller afbestilling meddeles i god tid.

For at foretage ændringer eller annulleringer kan du kontakte din havemand direkte via telefon.

Ved at afgive en bestilling giver du samtykke til, at havemanden leverer den aftalte ydelse, og fortrydelsesfristen på 14 dage ophører, når leveringen påbegyndes.

Ansvar

Ved brug af platformen accepterer du, at Grøn Havemester ikke påtager sig noget ansvar for ydelser leveret af en havemand. Endvidere er Grøn Havemester ikke part i eventuelle konflikter mellem dig og en havemand vedrørende udførelsen af ydelser.

Dog vil Grøn havemester gerne bistå med assistance i forbindelse med konflikter. Vi anbefaler, at alle konflikter vedrørende en ydelse eller en havemand rettes til både havemanden og Grøn Havemester så hurtigt som muligt. Vi anbefaler desuden, at konflikter ledsages af billeder og en beskrivelse af problemet.

Ændring i handelsbetingelser

Grøn Havemester forbeholder sig ret til at ændre handelsbetingelserne. Ved forsat brug af platformen efter sådanne ændringer anses du for at have accepteret dem. Vi vil informere dig forudgående om alle ikke uvæsentlige ændringer.

Jurisdiktion

Parterne er enige om at søge en fredelig løsning på eventuelle uoverensstemmelser. Hvis en fredelig løsning ikke kan opnås, skal konflikten afgøres i henhold til dansk rets regler med retten i København som værneting.

Log ind

Ansøg om adgang